53 51 11 07 Book en snak

Ordbog · Google Ads og betalt søgning

Negative søgeord

Ord der forhindrer din annonce i at blive vist. Din vigtigste sparegris.

Kaldes også: Negative keywords · Udelukkede søgeord

Et negativt søgeord fortæller Google: vis mig aldrig, når dette ord indgår. Klassiske negative søgeord for et håndværkerfirma er "job", "løn", "uddannelse", "lærling", "gratis", "selv", "gør det selv" og navne på konkurrenter man ikke vil betale for.

Listen bygges løbende ud fra søgetermsrapporten. Den er aldrig færdig, fordi folk hele tiden finder på nye måder at søge på.

Hvad betyder det for dig?

Hver gang en jobsøgende klikker på din annonce, koster det dig 20-40 kroner uden nogen chance for en opgave. Ti gode negative søgeord kan frigøre en femtedel af budgettet.