53 51 11 07 Book en snak

Juridisk

Handelsbetingelser.

Handelsbetingelser.

Sidst opdateret: 29. september 2026.

Betingelserne gælder mellem dig som erhvervskunde og Makker / AHviid Holding ApS, CVR 40986170, Absalonsgade 43, st. th., 1658 København V ("Makker"). Kontakt: hej@makker.nu · 53 51 11 07.

Makker sælger kun til virksomheder. Forbrugeraftaleloven og dens fortrydelsesret gælder derfor ikke. Er der aftalt særlige vilkår i et skriftligt tilbud, går de forud for disse betingelser.

Aftalen

Aftalen er indgået, når du accepterer et tilbud eller bestiller på makker.nu, og den første betaling er gennemført. Du får en bekræftelse og en faktura på mail.

Markedsføring

Makker opsætter og driver annoncer på Google og Facebook samt en simpel landingsside, mod en fast månedlig pris på 1.995 kr. Vi laver løbende nyt indhold ud fra det månedlige statusmøde.

Hjemmeside

En hjemmeside betales med et engangsbeløb. Prisen omfatter 5 revisionsrunder. En revisionsrunde er én samlet liste med ønsker og ændringer fra dig, som vi gennemfører. Siden er afleveret, når vi har gennemført den sidste revisionsrunde, eller når du skriftligt har godkendt den eller taget den i brug på dit domæne. Ændringer ud over de 5 runder aftales og prissættes særskilt.

Når hjemmesiden er betalt fuldt ud, overdrager Makker brugsretten og de økonomiske rettigheder til hjemmesidens design og tekster til dig. Makker må vise hjemmesiden som reference. Billeder og logoer, du selv leverer, forbliver dine.

Hosting og drift

Hosting og drift af hjemmesiden koster 500 kr om måneden. Det omfatter drift, sikkerhed og op til 2 mindre ændringer om måneden, fx nyt telefonnummer, ny adresse eller en ny ydelse. Ændringer, der ikke bruges, kan ikke overføres til næste måned. Større ændringer aftales og prissættes særskilt.

Pris og betaling

Alle priser er ekskl. moms. Månedlige ydelser betales forud og fornys automatisk måned for måned, indtil du opsiger. Betaler du med kort, giver du Makker tilladelse til at trække de månedlige beløb på kortet. Annoncebudgettet er ikke med i prisen: det afholdes på din egen annoncekonto og betales direkte til Google og Meta.

Ingen binding

Du kan opsige de månedlige ydelser når som helst med virkning fra udgangen af den betalte måned. Der er intet opsigelsesvarsel og ingen opstartsgebyrer. Du beholder din annoncekonto og dine data. Engangsbeløb for en hjemmeside refunderes ikke ved opsigelse.

Garanti på markedsføring

Får du ingen henvendelser inden for 10 dage efter annoncestart, er første måned gratis, og vi refunderer månedsprisen for den måned. En henvendelse er enhver henvendelse fra en mulig kunde om et projekt eller en opgave, fx et opkald, en formularhenvendelse, en SMS eller en besked på Messenger. Annoncestart er den dag, annoncerne første gang går i luften. Garantien gælder første måned efter annoncestart og forudsætter, at annoncebudgettet er betalt og kontoen ikke er sat på pause af dig.

Dit ansvar

Du står selv for at oprette annoncekonti hos Google og Facebook og for at betale dit annoncebudget til dem. Du indestår for, at det materiale du giver os (fx billeder og oplysninger om din virksomhed), ikke krænker andres rettigheder.

Vores ansvar

Vi gør vores bedste for at skaffe henvendelser, men kan ikke garantere et bestemt antal opkald eller opgaver. Vores samlede ansvar er begrænset til det beløb, du har betalt til os de seneste 3 måneder. Vi hæfter ikke for indirekte tab, herunder tabt omsætning, eller for nedetid og ændringer hos Google, Meta og andre tredjeparter.

Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Københavns Byret. Spørgsmål? Skriv til hej@makker.nu, så finder vi ud af det som mennesker først.