53 51 11 07 Book en snak

Ordbog · Google Ads og betalt søgning

Matchtype

Reglen for hvor tæt en søgning skal ligne dit søgeord, før annoncen vises.

Der findes tre matchtyper. Eksakt match vises kun på søgninger med samme betydning som dit ord. Sætningsmatch vises, når betydningen af dit ord indgår i søgningen. Bredt match vises på alt, hvad Google mener er beslægtet - også ting du ikke havde forestillet dig.

Bredt match giver mest trafik og mest spild. Eksakt match giver mindst trafik og mindst spild. De fleste konti fungerer bedst med en blanding, hvor bredt match holdes i kort snor med negative søgeord.

Hvad betyder det for dig?

Uden styr på matchtyper betaler du for søgninger som "tømreruddannelse" og "tømrerlærling job". Det er den klassiske måde at brænde et lille budget af på.